Det har været nogle skønne dage med sne og sol i Ebeltoft i GLAS – Museet for glaskunst værksted hvor jeg fik lov at lege med at genskabe den historiske kuttrolf-flaske, godt hjulpet på vej af dygtige Chris Lowry 🔥



Her er noget af det, vi kom frem til. Der blev også til til at lave nye værker a la dem, der lige nu vises på museet som en del af Biennalen for Kunsthåndværk og Design.



Udstillingen løber en uge endnu, så der er lige akkurat tid til at se den!
I mine værker på Biennalen bruger jeg samme metode, som blev brugt til til at lave de her kuttrolf-flasker, hvis snoede hals gjorde det sikkert at transportere vin i bumlende hestevogne gennem skoven, og som dateres helt tilbage til 1400-tallet. Alt det, vidste jeg intet om, da jeg for godt 10 år siden begyndte at eksperimentere med teknikken, som jeg opdagede ved en fejl.
Tak til GLAS, for invitationen, tak til jer, der kom forbi og hilste og lyttede og stillede spørgsmål, og tak til min mor der var med og passede den lille ❤️





